Select Page

Visa udfordringer ud af Nepal

Visa udfordringer ud af Nepal

Jeg vil gerne dele nogle visaerfaringer med dig.

 

På min rejse til Nepal, skulle jeg mellemlande i Indien. Jeg var i tvivl, om jeg skulle have visa i forbindelse med mellemlandingen. Jeg huskede for to år siden, på min jordomrejse, at Anders fra Jysk Rejsebureau, lavede en flyvning om, så jeg ikke skulle mellemlande i Indien, fordi det krævede visa.

Jeg var i tvivl og ringede til den Indiske ambassade, hvilket var umuligt. Der er en telefonsvarer. Jeg ringede til en af dem man kan finde på nettet, som tager penge for at skaffe dig et visa. De var venlige og fortalte mig, at det skulle jeg, men de lød usikre.

Så jeg købte to visa og jeg bestilte dem online.

Da jeg mellemlandede i Delhi og skulle videre nogle timer senere til Kathmandu, fortæller de mig, at jeg ikke behøvede visa i forbindelse med transfer. Jeg kunne frit gå rundt i 24 timer. Gebyret for det ekstra visa var bare ærgerligt. Ok…lærepenge tænkte jeg og jeg har et visa til når jeg kommer tilbage til Delhi om tre uger.

I går tog jeg afsked med Kathmandu og nye venner her. Det var vemodigt og på en måde, var jeg først rigtig landet her nu efter tre uger og var klar til at udforske mere. Men jeg tog en taxa til lufthavnen med en klump i maven. Det var afskeden jeg kunne mærke. Jeg havde mødet nogle søde mennesker og en sød kvinde, som jeg havde en rigtig dejlig dag sammen med. Det var venskabeligt og med en god kemi. Farvel til hende også.

Da jeg stod i skranken ved check-in, skulle jeg vise mit visa til Indien. Ingen problemer med det. Jeg havde det på min iPhone. Manden fortalte mig, at det var brugt. Ok jeg har et mere sagde jeg. Det havde jeg så ikke alligevel. Det var en ansøgning og det så ikke ud som om den var gået igennem, men jeg havde nummeret og det var længe siden, så den måtte være et sted. Det visa jeg havde og som var gyldigt havde de alligevel brugt i Delhi for tre uger siden og det kunne kun bruges en gang. Jeg havde ID nummer for begge ansøgninger og der var ikke noget at gøre. Jeg skulle ansøge om et nyt visa. Her står jeg så med al min oppakning og er på vej til Delhi. Der er to timer til afgang og jeg kommer online og begynder at ansøge. 4 gange måtte jeg starte forfra, fordi jeg kom forkert ind på siden og fordi jeg pludselig ikke var online mere. Det lykkedes lige før afgang at få gennemført betalingen til mit nye visa. Kommer jeg med tænker jeg. Der er folk der venter på mig i Delhi og jeg er på vej til noget nyt. Joanna, kvinden jeg havde mødt, havde spurgt mig om jeg ville med på et trek i nærheden af Pokara og Annapurna bjergene hvor jeg var for to år siden. Jeg kender stedet og det er utrolig smukt. Det havde fristet mig og måske ville skæbnen nu, at det var det jeg skulle.

Jeg når ikke mit fly. Det flyver lige foran næsen på mig. Der et forskel på, at have en ansøgning til visa og på at den er godtaget.

Jeg tager en taxa tilbage til Tings hvor jeg har boet de sidste 12 dage. Hej siger de og smiler, hvad skete der…og alle er venlige og nysgerrige. Joanna havde haft den underlige fornemelse af, at jeg kom tilbage. Det gjorde jeg og der var noget vi skulle tale om . Selv om der var mange dejlige fælles ting imellem os, så skulle det ikke være som mulige partnere, men vi kunne fortsætte vores eventyr som venner. Jeg takkede nej, til at tage med til Pokara, selv om det ville være nemt og dejligt at rejse med hende. Hun tager de mest fantastiske billeder, er en super dygtig kunstner og et vidunderligt menneske. Vi sagde farvel igen og hun sagde, at vi måske ses juleaften.

Her til morgen mødte jeg Toni til morgenmad her på Tings. Jeg kom lidt senere end jeg plejede. Åh…jeg troede du var taget til Pokara, sagde han og smilede. Det ville blive lidt kompliceret, sagde jeg og smilede tilbage. Jeg havde nu modtaget mit visa og var klar til at rejse videre. Selv om det ville være nemt at blive, så ville jeg bare gå og glæde mig til at være sammen med en illusion, som kommer tilbage fra Pokara. En ting er sikkert og det er, at Toni, Joanna og jeg ville få den mest fantastiske juleaften sammen. Vi er blevet en lille familie.

Lige nu er der to timer til jeg skal afsted. Universet bragte mig tilbage i går. Jeg er åben og har overgivet mig, til at se hvor jeg bliver bragt hen i dag. Jeg har sindsro til at acceptere de ting jeg alligevel ikke kan ændre og mod til at ændre de ting jeg kan. Efterhånden har jeg fået visdommen, til at se forskellen på de to ting.

Her kan du se, at det ene er en ansøgning og den er de ligeglade med og den anden er godtaget, det er den de vil se. I går da jeg fik min flybillet lavet om, viste en mand ved skaranken mig sin mobiltelefon og de beskedder han havde sendt til indien for at hjælpe mig. Han havde virkelig prøvet, så tak for det.

About The Author

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tilmeld dig min mailingliste for at modtage de seneste nyheder og opdateringer.

You have Successfully Subscribed!

Share This