Select Page

Varanasi

Varanasi

Varanasi fra den 25. til den 29. December 2016.

 

Jeg har ofte set fotos fra Varanasi og haft et ønske om at besøge byen. Jeg så for mig et billede af Indien og ligbrænding. Varanasi er 5000 år gammel og det virkede også som, der ikke var en tidsalder på byen. Det var en meget speciel oplevelse. Jeg var fast besluttet på at sejle på Ganges for at se byen udefra, ligesom på de fotos jeg havde set. Det valgte jeg så ikke at gøre. Det havde jeg jo set og nu var det noget andet. Ligbrænding havde jeg oplevet i Kathmandu. Dog så jeg to en dag jeg gik langs Ganges. Det er en del af deres dagligdag her. Det der optog mig var de små gader. De var meget smalle og de historier der gemte sig der var spændende. Det der optog mig allermest, var menneskene, deres ansigter og de historier der gemte sig der. Jeg er rejst ud som fotograf og det var min opgave at skildre det gennem fotografier. Jeg fik nogle udfordringer. Store udfordringer. Jeg har et rigtig godt kamera og har valgt at medbringe 4 forskellige objektiver med forskellig brændvidde frem for et zoom objektiv. På den måde får jeg de bedste fotos. Min store udfordring var, at mine to favorit objektiver blev uskarpe og selv om jeg prøvede at mikrojustere, så var det ikke godt nok. Det eneste objektiv der duer er mit 35 mm hvilket betyder, at jeg skal helt tæt på folk, ja faktisk helt op i hovedet på dem.

Jeg har altid gået for at være den introverte. Lukket i min egen verden. Det betyder ikke, at der ikke sker noget derinde i mig. Jeg lytter og reflekterer og når jeg er tryg, så lukker jeg op. Det billede har jeg stadig af mig selv, skønt det nok har ændret sig. Bevidstheden om at det er sådan det er, gør at jeg kan trække mig efter behov. Men det er ikke nemt at være introvert og så komme tæt folk for at spørge om lov til at tage et portræt af dem. Det er nemt at gå med et lille lommekamera og tage et foto i skjul og det er nemt at sidde med et stort zoom og tage et billede, hvor folk ikke opdager de bliver fotograferet.

På min uddannelse som fotograf hos Kim Skovsby http://fotografuddannelse.nu fik vi en sommeropgave hvor vi bl.a. skulle lave portræter af mennesker vi ikke kendte med et 35 mm objektiv. Jeg gik nogle gange i Århus hvor jeg bor med mit kamera og gik hjem igen uden at havde spurgt en eneste. Det var vildt grænseoverskridende. Jeg måte ud af min introverte zone hvis det skulle lykkes. En stor del af min historie handler også om mit

forladthedssyndrom, så for ikke at at få et nej, så er det nemmest ikke at spørge. Hvad har jeg så…ingenting udover mig selv og det der foregår indeni i mig. Jeg kan bilde mig selv alt muligt ind for at undgå konfrontationen, for at undgå at blive afvist, for at undgå at skulle spørge. Jeg kan bilde mig selv ind at jeg kender deres svar på forhånd og hvorfor så bekymre mig om det. Jeg har en højere inspirationskilde, som jeg kan søge hjælp hos. Nogle kalde det for Gud og har du en, så ved du hvad jeg snakker om. Det er der jeg kan få den hjælp jeg har brug for til, at komme ud af min comfort zone, min isolation. Når jeg så har spurgt en jeg møder på min vej og fået et anerkendede ja til at tage et foto, så bliver jeg fodret med en masse energi. Nogle gange er der en tøven fra dem jeg møder og ved at blive i kontakten, så kommer der ofte noget godt ud af det og en accept. Når jeg så viser dem billederne, så smiler de og jeg kan få lov at tage nogle flere. Da jeg ikke taler hindu og mange af dem jeg fotograferer ikke taler andet, så er det fotoet og det kærlige møde der må fortælle historien. Jeg er blevet mødt med så meget kærlighed og når jeg spørger med det bedste jeg har i mig, så bliver jeg mødt med åbenhed. Dog ikke altid, men da der er flest positive oplevelser, så gør det ikke så meget. Det er berigende at se hvor meget der kan ske i en kontakt med et andet menneske på kort tid når der er et åbent og kærligt møde. Det er ikke ansigtet…det er i kontakten mellem mig og den anden person det hele sker. Der er der det sker og det er der det gode portræt opstår. Enhver kan smile, men det er det dybe ærlige selv der kommer langt indfra, som jeg gerne vil vise fem. Det er nøjagtig det jeg har lært som gestaltterapeut og som jeg har oplevet i mange terapisessioner. Der er ingen forskel. Når mødet er der, så sker det magiske.

About The Author

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tilmeld dig min mailingliste for at modtage de seneste nyheder og opdateringer.

You have Successfully Subscribed!

Share This