Select Page

Jeg hader katte

Jeg hader katte
https://mailchi.mp/1ff897a4b135/nyt-fra-portugal?e=8b3ceb6e1e

Jeg hader katte.

 

Sådan har jeg altid sagt om katte.

De lever deres eget liv og gør hvad der passer dem.

Da jeg var barn, havde jeg nogle uheldige oplevelser med vilde katte. Som barn var alle katte for mig vilde katte. Det var katte der løb rundt i nabolaget og da en hvæsede af mig, begyndte jeg at hade katte. Som barn kendte jeg ikke noget til frygt og stakkels Asbjørn havde ikke nogle forældre der kunne fortælle mig andet end, det var vilde katte og jeg skulle passe på.

Mange år senere besøgte jeg en der havde en kat og modigt lod jeg den komme op på min mave. Alt var godt indtil den placerede alle kløer i mit maveskind. Nu var det for alvor bekræftet, at jeg hader katte. De vil mig ikke noget godt.

Der hvor jeg bor nu, i huset oppe i bjergene med marker hvor der er mus, som søger ly under vores tag, ville det være godt med en kat til at sørge for at holde musene væk. Men jeg hader katte.

Hvis…og kun hvis vi skal have en kat sagde jeg til Judite så skal det være en Siameser. Min æstetik siger mig at den vil passe godt her i bjergene. Når jeg så Googler Siamesere siges det at de er selskabskatte og at de godt kan lide at være to. Judite lyser af glæde. Hun vil gerne have dyr. Jeg er nok som kattene…at jeg vil leve mit eget liv og gøre hvad der passer mig. Jeg ønsker ikke at lade mig binde af dyr. Men hvad pokker…Judite bragte en forladt hund hjem, som er gammel blind og døv.

En dag ser jeg en siameserkilling på vejen. Den sov ikke, men var blevet ramt af en bil. Var jeg kommet og havde set den i live, havde jeg bragt den med hjem. Tankevækkende.

Vi kontaktede en kennel som nogle dage senere ringede at de havde en forladt Siameser med fem killinger. Vi sagde ja. Det er nu 6 uger siden de kom. Der var fem forskellige killinger og en af dem var Siameser. Vi ønskede to hunner, moderen og en siameserkilling, men killingen var en han, så vi besluttede at give alle killingerne væk. De blev givet til familie og folk i nabolaget.

Den mindste af killingerne, en lille tynd en, havde gammel kone sagt ja til og hun fortrød da vi gik over til hende. Det endte med at vi beholdt ham og han er den sødeste lille kat. Hver gang vi skulle give en killing væk, kom alle følelser frem i os. Det var med tårer og undskyldninger for at beholde dem alle sammen, til trods for at vi fra starten havde lovet hinanden ikke at blive forelsket i nogen af killingerne.

Nu var de så væk alle sammen…altså for en uge siden…undtagen den tynde og moderen og alt er godt, lige indtil vi en aften går over til dem som fik den lille Siameser killing. Vi hører miaw inde fra et forladt hus tæt på hvor de bor. Nogle dage forinden havde de fortalt os at den var løbet væk. De havde låst den inde og kunne ikke forstå hvordan den kunne slippe væk. Nu var den så alene i et forladt hus. Vi hentede citronerne og fik at vide af den gamle kone at familien var væk her til aften. Da vi gik tilbage hørte vi igen miaw inde fra huset. Tæt på var 4 hunde lige holdt op med at gø og langsomt gik vi hen til huset. Der var mørkt og døren var låst. Vi kunne ikke finde nogen vej ind. Jeg fandt den gemte nøgle og den lille killing, som vi havde kaldt for Luka blev kidnappet. Det skete bare. Judite sagde; vi bringer den tilbage i morgen tidlig ved 5 tiden inden folk står op. Den havde været væk fra os i 10 dage og vi var spændte på hvordan moderen og den anden killing ville tage imod ham.

De to katte lå sammen på trappen og vi lage Luka hen til dem. De begynde begge at slikke ham og tog ham ind til sig. Broderen tog sig så kært af ham og moderen var så sød ved ham. Luka var hjemme igen og begyndte at drikke mælk fra moderen. Det var et rørende øjeblik og det gjorde det ikke nemmere at skulle aflevere ham igen i morgen tidlig. Men vi havde jo brudt ind i et hus og stjålet en killing. I det lille samfund med 35 mennesker hvor vi lever ville den nyhed absolut ikke gavne os.

Luka kom tilbage kl. 05 næste morgen.

Vi gør det igen i aften sagde vi næsten i kor.

Men vi gik hen og talte med dem om andre ting senere samme dag. Vi fik bragt katten på banen. De brød sig heldigvis ikke besynderlig meget om den lille killing. Han har dæmoner i sig sagde de. Han er som Houdini og kan forsvinde. Manden i huset har katte allergi…og der var meget galt, men de ville gerne beholde Luka. Efter en stund ender det med at vi går hjem med Luka. Det var nok bedst hvis de fandt en anden kat blev vi enige om.

Luka blev igen taget godt i mod af vores to katte.

Samme dag kommer Luka hen til mig og hoppe op på mit skød. Han slikker min arm, ligger sig ned og falder i søvn. I det øjeblik er det svært at hade katte og Judite sagde; nu har du fået en Siameser som du ønskede dig, og nu har vi tre katte.

Det er en stor glæde at havde de katte. Der er så meget genkendeligt i deres adfærd som minder om mine egene særheder…og det er en helt anden historie.

Jeg elsker mine katte, og hader ikke andre katte, men har været bange for dem.

About The Author

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tilmeld dig min mailingliste for at modtage de seneste nyheder og opdateringer.

You have Successfully Subscribed!

Share This