Select Page

Delhi

Delhi

New Delhi den 24. december 2016.

 

På min morgengåtur møder jeg en ung mand. Jeg vil tro han er 16 år gammel. Good mornig Sir, siger han og jeg hilser igen. På sit søde indisk engelske spørger han hvor jeg kommer fra. Hvilket sprog taler man i Danmark spørger han, efter jeg har sagt hvor jeg kommer fra. Man taler dansk siger jeg og ikke engelsk. Taler man ikke spansk siger han. Nej vi har vores eget sprog siger jeg. Så siger man ikke ”bonjur” og ”mærsi” som i spanien siger han. Nej det gør man ikke, og inden jeg nåede at sige til ham, og godt jeg ikke nåede at sige det var i Frankrig man sagde Bon Jour og Merci, sagde han; have a nice day Sir, nice to meet you. Nice to meet you sagde jeg og blev varm om hjertet af mødet med den unge mand.

 

Dagen efter skulle jeg med en taxa til lufthavnen. Næste destination, Varanasi.

Taxachaufføren smalltalker lidt. På et tidspunkt spørger han om jeg er gift. Jeg sidder jo alene i taxaen. Nej det er jeg ikke. Lidt senere spørger han og jeg har en ”girlfriend” og nej det har jeg heller ikke. Men det vil jeg gerne en dag, siger jeg til ham og han smiler. Så siger han stolt, at han har to børn og påpejer, med samme kone. Jeg smiler til ham. Venter lidt. Jeg har tre børn siger jeg så og han kikker over skulderen. Jeg sidder på bagsædet. Og så siger jeg efter en lille pause, med tre forskellige kvinder og med det samme knækker han samen af grin, rækker hånden om til et ”give me a five” tegn. Vores hænder klasker sammen her midt i morgentrafikken til lufthavnen og så siger han, at jeg må være en rig mand. Nej siger jeg, sådan er det ikke. Når jeg har tre børn med tre kvinder, så er jeg fattig.

 

Opholdet i Delhi var spændene på mange måder. Jeg var der for at fotografere og fik prøvet nogle grænser af ved at gå tæt på folk og komme i kontakt. Det er nemt bare at skyde fotos i det skjulte og som såden også bare gøre det med kontakt, men uden egentlig, at få accept.

Jeg øver mig i at komme i kontakt med de folk jeg møder. Komme tæt på og med hjertet spørge om det er ok, at jeg tager et foto. Jeg viser dem hvad jeg har taget og de smiler glade tilbage. En mand gav mig adressen på det hotel han hver dag står udenfor med sin vogn og sælger te, og spurgte om jeg ville sende ham et foto.

Der er mange gode billeder jeg må tage med mig inde i mig, uden at have taget dem med kameraet. Nogle gange passerer det smukke bare forbi og nogle gange er jeg for genert til at spørge. Nogle gange er forfaldet så modbydeligt, at jeg ikke har lyst til at fotografere det. Nogle mennesker ser smukke ud og det er dejligt med smukke mennesker og smukke fotografier. Nogle menneser er så gamle og rynkede at det er svært for mig, at nærme mig. Efter en stund med kontakt og de første skud, bliver der ofte løsnet op for følelserne og de smukkeste øjne lyser ud af mørket og en livshistorie bliver fortalt på et splitsekund gennem det portræt de giver mig lov til at tage af dem. Dette øjeblik er ubeskrivelig fantastisk. Et øjebliks møde. Tiden står stille og det er i kontakten imellem os det hele sker. Et nu øjeblik.

Det gør mig ydmyg og taknemmelig. Jeg takker og går videre varm om hjertet.

 

 

About The Author

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tilmeld dig min mailingliste for at modtage de seneste nyheder og opdateringer.

You have Successfully Subscribed!

Share This